Er du interesseret i at vide, hvad dagpenge er, og hvordan du kan optjene retten til at modtage dagpenge, så garanterer vi, at denne guide vil hjælpe dig på rette vej. Uanset om du førhen har modtaget dagpenge eller bare gerne vil vide mere om systemet, der ligger bag, kan det følgende være nyttigt at vide noget om. Dagpenge gives nemlig til lønmodtagere såvel som selvstændige, der har mistet deres arbejde eller har sagt op grundet sygdom. Disse tilfælde ses hyppigt på det danske arbejdsmarked, og vi foreslår derfor, at du læser med videre, hvis du er nysgerrig på at vide mere om dine rettigheder i forhold til at modtage dagpenge.

Hvilke regler gælder for dagpenge?

For at du kan modtage dagpenge, hvis du skulle miste eller forlade dit arbejde, skal du opfylde en række kriterier, før at dette kan lade sig gøre. Først og fremmest skal du naturligvis være medlem af en arbejdsløshedskasse eller i folkemunde kaldet a-kasse. En a-kasse er en form for sikkerhedsnet, du hver måned betaler ind til, således at du altid er sikret dine rettigheder som lønmodtager. Derudover tilbyder de fleste a-kasser også rådgivning, hvis du skulle komme ud for komplikationer på dit arbejde.

For at du kan modtage dagpenge, er det første kriterium naturligvis, at du ikke længere er en del af din forhenværende arbejdsplads. Dette kan være grundet sygdom, graviditet eller andre uforudsete hændelser. Dertil er det også et kriterium, at du skal have været medlem af en a-kasse i mindst et år og have arbejdet i et bestemt antal timer.

Medlemskab i minimum et år er også det, som kaldes den nødvendige anciennitet, som du skal have optjent for at kunne være berettiget til dagpenge.

Når din dagpengesats skal beregnes, kommer det hele an på, hvad din indkomst var forinden, du anmodede om dagpenge. Ud fra denne indkomst kan din a-kasse hjælpe dig med at beregne, hvor høj en dagpengesats du kan modtage. Der er i øjeblikket en højeste sats på 18.866 kr. om måneden og ingen mindste sats.

For at kunne modtage dagpenge, skal du vise, at du samtidig er jobsøgende. Dette betyder ganske enkelt, at du hver måned skal have søgt et bestemt antal jobs. Dette sikrer dig, at du hurtigst muligt kommer i gang med et nyt og spændende arbejde. Derudover har du muligheden for at deltage i kurser og workshops, og dette fungerer som en del af din aktivering. Alt dette er med til at gøre din vej tilbage på arbejdsmarkedet nemmere og mere overskuelig.

Hvor længe må en person modtage dagpenge?

Når det kommer til reglerne for, hvor længe en person må modtage dagpenge, har disse skiftet meget de seneste årtier. Som det ser ud nu, kan en person modtage dagpenge i maksimum to år. Dog kan du genvinde dine rettigheder til at modtage dagpenge, hvis du, efter de to år er endt, arbejder i mindst et år.

Hvor længe dagpengeperioden skulle vare, har længe været omdiskuteret. At man er landet på de to år skyldes, at folk hurtigere er kommet i gang med et nyt arbejde, og dermed ikke har siddet fast i et mellemstadie, der hverken gavner den arbejdsløse eller resten af befolkningens lønmodtagere.

Hvad er forskellen på dagpenge og kontanthjælp?

Umiddelbart kan der findes mange ligheder mellem dagpenge og kontanthjælp, idet de begge er ydelser, der modtages af ledige. Dog er der en væsentlig forskel på dagpenge og kontanthjælp. Som nævnt ovenover gives dagpenge til dem, der har været medlem af en a-kasse i en bestemt periode, og som har tjent en bestemt indkomst. Når det kommer til kontanthjælp, kigges der ikke på disse faktorer, men snarer hvilke værdier du sidder tilbage med som ledig.

For at modtage kontanthjælp skal du nemlig have under 10.000 kr. til at leve for. Det vil sige, at hvis du har en bil eller et fritidshus, kan du blive bedt om at sælge disse for at modtage denne ydelse. Forskellen ligger altså i, at der hos kontanthjælpsmodtagerne bliver holdt øje med hvilke værdier der er i hjemmet. Helt modsat behøver dagpengemodtagere ikke at bekymre sig om, hvor meget værdi de har i deres ejendom eller bil.