1 måned siden

Værd at vide om at bo og arbejde i Dubai

Mange drømmer om at trække rødderne op og bosætte sig i et andet land. Nogen drømmer om det for en kort periode, hvor andre drømmer om at bo der fast. For nogen kan det dreje sig om at blive mere selvstændig og at komme ud og opleve noget, og for andre er det en drøm om at komme til at bo der fast i mange år.

Et af de lande, som mange går og drømmer om at bo i, det er Dubai, for byen rummer en masse muligheder – som kan ses i denne guide om Dubai.

Find et job på forhånd

Inden man vælger at flå rødderne op for at flytte til et andet land, er der flere ting, som man skal have styr på inden da.

Det er for eksempel en god idé, at man allerede har fået et job i hus inden, at man flytter derned. Hvis man vil flytte derned, inden man har fundet et job, er det en god idé, at man har en opsparing, som kan bruges, indtil man har fundet et job.

Når man skal finde et job i Dubai, kan man søge hjælp igennem Generalkonsulatet i Dubai. Der kan de hjælpe dig som dansker med jobmuligheder i Dubai.

Hvis man bor i Dubai, kan man også tage ud til virksomheder og butikker for at aflevere en ansøgning. Hvis man er så heldig at kende nogle i Dubai, kan de måske trække i nogle tråde for en i forhold til jobs.

Vær opmærksom på reglerne mht. opholdstilladelse

Fordelen ved at have et job, før man flytter derned, er, at det er en billet til at få opholdstilladelse. Hvis man ikke har et job, inden man flytter til Dubai, skal man være opmærksom på, at et turistvisum gælder 90 dage fordelt over 180 dage.

Det vil sige, at uanset hvor mange gange du rejser til og fra Dubai på 180 dage, må man kun være i Dubai i alt 90 dage. Man har dermed tre måneder til at finde et job i Dubai.

Sørg for at blive etableret

Når man flytter til et nyt land, så er det en rigtig god idé, at man sørger for at blive etableret i samfundet. Det kan man ved at starte til en sport eller til et madlavningskursus eller noget helt tredje.

Hvis man søger efter et arbejde, kan det være en god idé at få et netværk, da man kan få dem til at sige det videre til deres venner og bekendte, at man søger et job. Det kræver dog en masse arbejde at blive etableret i et nyt land og et nyt samfund. Det kan samtidig være grænseoverskridende at skulle tilmelde sig et kursus eller en sportsgren uden at kende en eneste, men det er en rigtig god måde at få sig en omgangskreds på.