Mange danskere ved, at både a-kasse og fagforening kan være relevant – men ikke alle kender de konkrete fordele ved at være medlem af begge. Ifølge Danmarks Statistik var der pr. 31. december 2023 omkring 1.935.300 medlemmer tilknyttet lønmodtagerorganisationer i Danmark, og medlemstallet ved fagforeninger har været stigende de seneste år. Men hvorfor skal man egentlig være medlem af både en fagforening og en a-kasse? Kan man ikke nøjes med en af dem?
De fleste har en a-kasse, fordi det er lig med penge ved arbejdsløshed, og ved at sammenligne a-kasser kan du finde den løsning, der giver mest værdi for dig – både økonomisk og professionelt. I denne artikel forklarer vi, hvorfor det er en god idé at have både a-kasse og fagforening, hvornår det giver mest mening, og hvordan du vælger rigtigt.
A-kasser og fagforeninger yder støtte og hjælp på forskellige måder. A-kassen giver først og fremmest økonomisk støtte i form af dagpenge, hvis du bliver ledig. Fagforeningen giver juridisk støtte og hjælp og sparring i forhold til overenskomst, lønforhandling, arbejdsvilkår og kurser.
Mange er medlem af en a-kasse, så de er sikret dagpenge i tilfælde af, at de bliver ledige. Fagforening kan i sammenligning virke mindre vigtigt at være medlem af, men der er også væsentlige fordele at hente ved et fagforeningsmedlemskab.
Fagforeninger kan bl.a. hjælpe med at tjekke, at dine løn- og ferieforhold er korrekte samt forhandle ved sygemelding, overarbejde eller lignende situationer. Derudover er fordelene ved en fagforening adgang til mellem- og efteruddannelse, rabatter samt adgang til netværk og jobsøgning via brancheforeninger. Ved at være medlem af både en fagforening og en a-kasse får du dermed et bredere spektrum af fordele, end hvis du kun var medlem af en af delene.
Nogle vil sige, at det altid er en god idé at være medlem af både en fagforening og en a-kasse. Men der er givetvis brancher, hvor det giver mere mening end andre at være dækket godt ind. Det er især brancher med usikre vilkår eller mange midlertidige ansættelser, hvor det kan være rart med ekstra sikkerhed og mulighed for støtte.
På den måde er du både dækket ind økonomisk ved ledighed via a-kassen, samtidig med at man har mulighed for at få hjælp med alt det professionelle og arbejdsmæssige fra fagforeningen. Det kan også være smart, hvis du gerne vil sikre dig fuld tryghed i dit arbejdsliv. Hvis du ønsker at deltage i overenskomstforhandlinger eller har brug for juridisk rådgivning, har fagforeningerne ressourcer til at hjælpe med dette.
Når du står over for valget mellem forskellige a-kasser og fagforeninger, er det vigtigt at sammenligne vilkår og kontingenter. Først når du ser på, hvordan de to typer medlemskaber supplerer hinanden, får du det fulde overblik over, hvad et samlet medlemskab faktisk kan give dig.
At vælge både a-kasse og fagforening kan virke uoverskueligt, fordi der findes mange udbydere på markedet. Det vigtigste er at finde en løsning, der passer til både din branche, din økonomi, dine fremtidsplaner og din nuværende position på jobmarkedet.
Start med at undersøge hvilke a-kasser, der dækker dit fagområde, og hvilke medlemsfordele, du kan få. Nogle a-kasser er bredt dækkende, mens andre er målrettet specifikke brancher. På samme måde varierer fagforeningerne i deres fokus; nogle er stærke på overenskomstforhandlinger, mens andre tilbyder ekstra kurser, netværk og rabatter.
Et godt råd er at bruge online sammenligningsværktøjer, hvor du nemt kan sammenligne a-kasser på pris, medlemsfordele og services. Det giver et hurtigt overblik og gør det lettere at finde den kombination af a-kasse og fagforening, der giver dig mest værdi for pengene.
Websitet indeholder reklame. Vi gør desuden opmærksom på, at ikke alle a-kasser er repræsenteret på vores website. Info
Cookie-indstillingerne på dette websted er angivet til "Tillad Cookies" for, at give dig den bedst gennemgang og oplevelse af siderne. Hvis du fortsætter med at bruge webstedet uden at ændre dine Cookie indstillinger eller du klikker på "Accepter" nedenfor så samtykke du til dette.