2 år siden

Barselsdagpenge

Det er ikke altid lige nemt at følge med i de mange forskellige regler, der findes indenfor dagpenge. Især barselsdagpenge kan være svært at finde hoved og hale i, og derfor har vi herunder valgt at kigge lidt nærmere på de aspekter af barselsdagpenge, der volder folk problemer, og som oftest bliver bragt frem, når der skal stilles spørgsmål.

Først og fremmest er det vigtigt at understrege, at det er Udbetaling Danmark, der står for alle udbetalinger, når der er tale om barselsdagpenge. Derfor er det ikke direkte din a-kasse, der håndterer denne del. Det kan dog være en rigtig god idé at have en arbejdsløshedskasse ved sin side, da der kan være værdifuld sparring og hjælp at hente, når tiden er kommet til at modtage dagpenge, når man er på barsel.

Barsel

Forskel på mænd og kvinder

Selvom det kan synes politisk ukorrekt med ovenstående overskrift, så er det nu engang blot virkelighed indenfor dette område. Det kan derfor være en rigtigt god idé at undersøge lidt nærmere hvilke regler, der gælder for lige præcis dig. Vi har valgt at fremhæve nogle af de væsentligste regler herunder.

Som kvinde:

  • Du kan påbegynde graviditetsorlov op til 4 uger inden planlagt fødsel.
  • Du kan afholde barselsoverlov i op til 14 uger efter fødslen er sket.
  • Slutteligt har du ret til forældreoverlov. Denne strækker sig i 32 uger, og man kan vælge at dele denne med eksempelvis faren. 

Som mand:

  • Her har du mulighed for at tage fædreorlov. Ofte lægges denne lige efter barnets fødsel, så man her har 14 dages fædreorlov. Du har dog også mulighed for at aftale dette med din arbejdsgiver, hvis du ønsker at fordele de 14 dage henover de første 14 uger efter fødslen.
  • Som det er tilfældet for kvinder, så er der naturligvis også ret til forældreoverlov.

Kan jeg få barselsdagpenge?

Det kan være svært at finde hoved og hale i, om hvorvidt du har mulighed for at få barselsdagpenge ud fra din nuværende situation. Reglerne kan være relativt komplekse, og det afhænger som udgangspunkt af, om hvorvidt du er ledig, studerende, selvstændig eller ledig.

Vi anbefaler, at du læser op på reglerne for din situation her på borger.dk, hvor du finder en masse relevante informationer. Her har man endvidere gjort det nemt for dig at finde frem til den underside, hvor din specifikke situation står beskrevet.

Regelændringer for barselsdagpenge

Reglerne for dagpenge bliver med jævne mellemrum modificeret. Det er derfor vigtigt, at du konstant holder dig opdateret indenfor området, hvis det skal være aktuelt for dig. Du kan dog sagtens følge med inde på førnævnte link til Borger.dk, hvor de nyeste oplysninger altid vil være tilgængelige.