Fagforening - Derfor er der forskellige priser på fagforeninger

Find den oplagte fagforening til dit arbejdsliv!

En a-kasse og en fagforening er essentielle partnere i et godt og givende arbejdsliv – men der er rigtig mange, der vælger én eller begge muligheder fra. Dette kan selvsagt ikke anbefales, og selvom det naturligvis er ærgerlige penge at lægge til side, så vil du blive glad for det, hvis der skulle opstå problemer mellem dig og din arbejdsgiver på et tidspunkt. Her hjælper a-kassen med både dagpenge og god rådgivning, hvis du står foran et jobskifte eller ny jobsøgning, men du gør dog klogt i at være i en fagforening samtidig: Fagforeningen giver dig juridisk bistand, hvis der opstår tvister på arbejdspladsen – og de hjælper dig, hvis du f.eks. oplever en uberettiget fyring.

Det klogeste er derfor helt sikkert at oprette sig som medlem hos både en a-kasse og en fagforening – det giver dig de bedst mulige vilkår, hvis uheldet skulle være ude!

Mange mennesker vælger blot den fagforening og a-kasse, som deres jobtitel peger imod, men der er dog meget stor forskel på priserne, når man ser dem over en bred kam. Derfor kan der faktisk være en del penge at spare, hvis man shopper lidt rundt, og denne proces har vi gjort helt enkel for dig! Her på siden kan du let sammenligne priser på både a-kasser og fagforeninger, og vi forsøger at give dig det bedst mulige overblik til alle tider. Dermed kan du få god sikkerhed til en rigtig god pris, hvis du bruger vores beregner!

Selvom mange vælger den samlede løsning, hvor fagforening og a-kasse ligger ét sted, så er det faktisk muligt at vælge f.eks. fagforeninger særskilt. Denne løsning kan der være både fordele og ulemper ved, og eftersom langt de fleste vælger en samlet løsning, så afspejler vores prisangivelser netop dette. Du er dog mere end velkommen til at klikke videre til udbyderne for at se deres tilbud på fagforening, hvis det kun er denne sikkerhed, du er på udkig efter!

Hvorfor skal jeg melde mig ind i en fagforening?

Når vi siger, at det er en rigtig god idé at have både en a-kasse og en fagforening ved din side, så skyldes dette, at de supplerer hinanden perfekt. En a-kasse er rigtig god, hvis du står uden for arbejdsmarkedet, men den nytter ikke en dyt, hvis du f.eks. pludselig bliver fyret uden sagligt grundlag. Her kan en fagforening yde juridisk bistand og hjælpe dig med din sag, således at du i nogle tilfælde vil kunne få erstatning. Et medlemskab af en fagforening giver dig typisk adgang til gratis advokatbistand og professionel rådgivning, og de kan altså hjælpe dig i de situationer, hvor du og din arbejdsgiver ikke kan blive enige. Fagforeningerne er med til at forsvare dig og dine rettigheder, således at arbejdsgiveren ikke bare kan trumfe dig på alle områder – de varetager lønmodtagernes interesser, hvis man skal formulere det finere!

Herudover er det også de forskellige fagforeninger, der er med til at kæmpe for bedre arbejdsforhold for deres medlemmer. Her kan det naturligvis være gavnligt at være i en fagforening, som er specialiseret til netop din faggruppe – her har de fingeren på pulsen og kan forhandle bedre arbejdsvilkår for netop din faggruppe. Arbejdsmarkedet i Danmark er afhængige af fagforeningerne – de er med til at balancere løn- og arbejdsvilkår i forhold til arbejdsgiverne!

Hvorfor koster fagforeningerne noget forskelligt?

Et meget typisk spørgsmål omkring fagforeninger er, hvorfor de koster mere eller mindre i forhold til hinanden, selvom deres primære interesser er de samme. Her kommer det i høj grad an på, hvor meget rådgivning du ønsker, og hvordan du er sikret i forskellige scenarier. Nogle fagforeninger kommer i tre forskellige priskategorier, der inkluderer forskellige ydelser, men uanset hvilken du vælger, vil du normalt som minimum være sikret juridisk bistand overfor din arbejdsgiver. De dyrere ekstraydelser kan f.eks. være adgang til rabatordninger, coaching eller udviklende kurser, men hvis du ikke har brug for disse, så kan du sagtens spare dine penge hos en billigere fagforening.

Vores beregner tager udgangspunkt i den billigste kombination af a-kasse og fagforening, men du vil altid kunne klikke dig videre og se nøjagtig hvilke ydelser, der er inkluderet i prisen. Langt de fleste vil kunne klare sig fint med en ”light” udgave af en fagforening – men det er i høj grad op til dig og dine behov, hvorvidt den ene løsning er mere favorabel end den anden!

Skal jeg gå efter pris eller kvalitet?

Nogle gange kan det godt betale sig at betale en smule mere for at få en bedre service, og netop derfor vil vi ikke anbefale, at du udelukkende går efter den billigste løsning, når det kommer til fagforeninger. En fagforening skal have professionelle rådgivere, der er til at få fat på, når du ringer til dem – en billig fagforening nytter ikke meget, hvis de ikke tager telefonen alligevel. Derfor anbefaler vi, at du danner dig et overblik over fagforeningernes serviceniveau på f.eks. Trustpilot, inden du foretager dit valg.

Det bedste er at finde en fagforening, der ligger inden for dit budget, hvorefter du kan undersøge, om de yder den service, du forventer. En billig fagforening kan sagtens være en glimrende fagforening, men hvis du skal vælge mellem pris eller kvalitet, så gå efter kvaliteten: Når først du har håret i postkassen, så hjælper en besparelse på 30 kroner om måneden ikke meget!