Byggebranchen forbindes stadig ofte med de klassiske fag: tømreren på stilladset, arkitekten ved tegnebordet og ingeniøren, der får konstruktionerne til at holde. Men omkring et moderne byggeri er der vokset et lag af nye opgaver frem. Materialer skal ikke blot vælges ud fra pris, udseende og styrke. Der skal også være styr på, hvad de betyder for bygningens samlede klimapåvirkning.
Det skaber arbejde for mennesker, som kan få teknik, data og praktiske beslutninger til at hænge sammen. Nogle kommer med en baggrund som bygningskonstruktør eller ingeniør. Andre har arbejdet med indkøb, projektering, energi eller bæredygtighed og bygger nye kompetencer oven på det, de allerede kan.
For den, der overvejer et brancheskift eller vil stå stærkere i sit nuværende job, er området interessant af en enkel grund: Klimadokumentation er ved at blive en del af den almindelige byggeproces.
I mange år kunne en virksomhed nøjes med at fortælle, at den prioriterede bæredygtighed. I dag skal flere valg kunne underbygges. I nybyggeri og relevante tilbygninger skal klimapåvirkningen dokumenteres efter reglerne i bygningsreglementet, og beregningen indgår dermed i en konkret byggesag.
Det betyder, at nogen skal indsamle mængder, forstå konstruktionerne, finde brugbare miljødata og sikre, at beregningsgrundlaget passer til det projekt, der faktisk bliver bygget. Det er ikke en opgave, der kan løses ved at sætte et grønt mærkat på materialelisten til sidst.
Arbejdet begynder ofte langt tidligere. Hvis en tung konstruktion viser sig at belaste klimaregnskabet mere end forventet, kan projektgruppen eksempelvis undersøge en anden opbygning, justere materialemængderne eller vælge produkter med bedre dokumentation. Derfor bliver den person, der arbejder med livscyklusvurderingen, også en del af projekteringen og ikke kun den afsluttende kontrol.
Virksomheder, der ikke selv har den nødvendige kapacitet, kan hente hjælp til en professionel LCA-beregning. Det ændrer dog ikke ved, at medarbejdere hos rådgivere, entreprenører og bygherrer får brug for at forstå processen. En ekstern beregner kan levere og kvalitetssikre dokumentationen, men projektets egne folk skal fortsat kunne fremskaffe de rigtige oplysninger og reagere på resultatet.
Der findes ikke én beskyttet jobtitel, som dækker hele området. Opgaverne kan ligge hos en LCA-konsulent, bæredygtighedsrådgiver, bygningskonstruktør, projekteringsleder eller ingeniør. I en mindre virksomhed kan det være en medarbejder, som har klimaberegninger som ét ansvarsområde blandt flere. Hos en specialiseret rådgiver kan det være personens primære arbejde.
Typiske opgaver kan være at:
Det er kombinationen, der gør profilen værdifuld. En ren dataøvelse er ikke nok, hvis man ikke forstår, hvad tallene dækker over. Omvendt kan stor praktisk byggeviden ikke stå alene, når datakilder og beregningsforudsætninger skal håndteres præcist.
En dygtig specialist behøver ikke vide alt om alle fag. Det er vigtigere at kunne stille de spørgsmål, der afslører, om grundlaget holder. Er mængderne hentet fra den seneste model? Er produktet det samme som det, der er regnet med? Er en bygningsdel glemt? Og er en tilsyneladende forbedring reelt blot flyttet til en anden del af livscyklussen?
Samtidig skal resultaterne kunne oversættes. En projektleder har sjældent brug for en lang forklaring af hver enkelt datasætning. Vedkommende skal vide, hvor projektet er presset, hvilke valg der har størst betydning, og hvornår en ændring skal besluttes for ikke at forsinke byggeriet.
Derfor er almindelige arbejdskompetencer som dialog, struktur og kvalitetssikring mindst lige så relevante som evnen til at betjene et bestemt program. Software kan skifte. Evnen til at gennemskue et projekt og kommunikere konsekvenserne holder længere.
Hvis du allerede arbejder i byggeriet, er den korteste vej ofte at tage udgangspunkt i dit eget fag. En bygningskonstruktør kan begynde med mængdeudtræk og materialedata. En indkøber kan blive skarp på EPD’er og dokumentationskrav. En energikonsulent har muligvis allerede erfaring med modeller, regelsæt og teknisk dokumentation.
Det er en fordel at lære principperne før programmet. Du bør forstå, hvad en bygnings livscyklus omfatter, hvorfor afgrænsningen betyder noget, og hvordan materialeproduktion, udskiftninger, energiforbrug og afslutningen på levetiden behandles. Derefter giver værktøjstræningen langt mere mening.
Praktisk erfaring er svær at erstatte. Et mindre prøveprojekt kan lære dig mere end endnu en overordnet præsentation. Arbejd med en overskuelig bygning, dokumentér dine kilder og få en erfaren person til at udfordre dine antagelser. Fejlene opstår ofte i datagrundlaget, længe før resultatet vises på skærmen.
Er du ledig, kan du også spørge din a-kasse, om den tilbyder sparring om kompetenceafklaring, brancheskift eller relevante kurser. Mulighederne afhænger af din situation og den enkelte a-kasses tilbud, men samtalen kan være nyttig, hvis du skal omsætte tidligere erfaring til en ny jobprofil.
Når du søger job, bør du læse efter opgaverne og ikke kun overskriften. En stilling med ordet “bæredygtighed” kan være rettet mod strategi og rapportering, mens en anden handler om konkrete bygningsmodeller og LCA. Se derfor efter ord som klimaberegning, bygningsreglement, EPD, materialedata, mængdeudtræk, dokumentation og projektering.
Spørg også, hvor i projektet du bliver involveret. Hvis arbejdet først lander på skrivebordet ved færdigmelding, vil det ofte være præget af kontrol og oprydning. Hvis du deltager fra de tidlige faser, får du bedre mulighed for at påvirke løsningerne. Det er to ret forskellige hverdage, selv om jobtitlen kan være den samme.
Grøn omstilling kan lyde abstrakt, når den beskrives i strategier og langsigtede mål. I et byggeprojekt bliver den konkret. Et materiale skal vælges. En mængde skal dokumenteres. En løsning skal kunne overholde kravene uden at sprænge økonomien eller tidsplanen.
Det er netop her, nye job og specialer opstår: mellem de politiske ambitioner og den virkelighed, der skal tegnes, bestilles og bygges. For mennesker med interesse for både byggeri og analyse kan LCA derfor være mere end et nyt punkt i bygningsreglementet. Det kan blive en vej til en faglig profil, som stadig flere projekter får brug for.
Redaktionel kilde: Bygningsreglementets vejledning om bygningers klimapåvirkning
Websitet indeholder reklame. Vi gør desuden opmærksom på, at ikke alle a-kasser er repræsenteret på vores website. Info
Cookie-indstillingerne på dette websted er angivet til "Tillad Cookies" for, at give dig den bedst gennemgang og oplevelse af siderne. Hvis du fortsætter med at bruge webstedet uden at ændre dine Cookie indstillinger eller du klikker på "Accepter" nedenfor så samtykke du til dette.