3 uger siden

Revalideringsydelse

Er du kommet ud for en slem kronisk sygdom eller lidelse, der gør, at du ikke længere er i stand til at varetage dit arbejde? Så fortvivl ikke – vi vil i det følgende gerne være med til at guide dig frem til den bedste løsning. I denne artikel skal vi nemlig se på den såkaldte revalideringsydelse, og hvorledes den kan hjælpe de lønmodtagere med kroniske sygdomme eller lidelser.

Uanset om du i øjeblikket oplever, at en kronisk sygdom hæmmer dig på arbejdsmarkedet eller ej, er denne artikel ganske relevant. Vi kan alle komme ud for uforudsete hændelser og uheld, der kan være med til at påvirke vores daglige rutine. Hvis dette mod forventning skulle ske, er det en god idé at have en smule kendskab til de regler, der ligger bag denne ydelse. Vi garanterer at du, efter at have læst denne artikel igennem, har en større forståelse for, hvorledes du kan modtage en revalideringsydelse, hvis uheldet skulle være ude.

Kvinde arbejder

Hvornår kan jeg modtage en revalideringsydelse?

Som nævnt før modtages denne ydelse af lønmodtagere, der har lidt eller lider af en kronisk sygdom, der har betydning for deres videre arbejde. En sådan kronisk sygdom kan være både fysisk og psykisk. Senere i artiklen vil vi komme ind på hvilke specifikke krav, der gør sig gældende for, at du kan modtage denne ydelse. Helt generelt kan det dog siges, at din sygdom eller lidelse skal have en hvis betydning eller effekt for dit daglige arbejde.

Den sats, der gør sig gældende for en revalideringsydelse, er den samme som den højeste sats for dagpenge. Dette er dog kun en realitet hvis du er over 30 år. Er du yngre end 30 år, gælder der en anden sats, som du kan forhøre dig om på dit lokale jobcenter.

Det er vigtigt at nævne, at denne sats bestemt ikke er nogen formue. Ydelsen skal til for, at du kan komme på fode igen og forsørge dig selv. Det er ikke nogen let position at stå med nedsat arbejdsevne, og derfor gælder det om hurtigt at tage kontakt til dit jobcenter for at finde ud af, hvilke muligheder du har, og hvilke regler der gælder for din situation. Uanset hvad så kan ydelsen ikke ses som nogen formue, men snarer som en hjælp på din vej til et nyt arbejde.

Hvilke regler gælder der for en revalideringsydelse?

For at du kan modtage denne ydelse, er du nødt til at opfylde nogle specifikke krav og regler. For overhovedet at kunne blive vurderet parat til at modtage en revalideringsydelse, er det naturligvis essentielt, at du oplever nedsat arbejdsevne på jobbet. Dette kan være grundet en fysisk eller psykisk lidelse. Dertil skal kommunen bedømme, hvorvidt du kan gøre brug af ydelsen for at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Dette sker igennem et forløb, der har til formål at vurdere, hvilken ydelse du vil få mest gavn af i fremtiden. Denne proces består af en række småjobs, hvor du giver dig i kast med dem, du finder interessante. Afhængig af hvordan din egen oplevelse af arbejdet var, og om du igennem forløbet mærkede til gener i forbindelse med din lidelse, tilbyder kommunen dig en særlig form for revalideringsydelse.

Når denne proces er overstået, er det op til dig og dit lokale jobcenter at vurdere, hvilken form for arbejde du i fremtiden kan udføre. Her vil du typisk blive tilbudt særlige kurser på for eksempel højskoler eller i samarbejde med andre videregående uddannelser. Du vil under hele forløbet blive guidet frem til de muligheder, du har at gøre med. Måske har du altid haft en drøm om at starte egen virksomhed op og dermed have muligheden for at arbejde hjemmefra? Hvis dette er tilfældet, foreslår vi, at du tager en snak med det lokale jobcenter for at høre om dine muligheder.

De ovenstående regler, for at en revalideringsydelse kan træde i kraft, er helt essentielle for, at den enkelte lønmodtager bliver taget i øjenhøjde.