1 måned siden

Guide til at gøre karriere som computer-reparatør

Drømmer du om at leve af at reparere computere, så har du nu chancen for at gøre den drøm til virkelighed. I vores moderne tidsalder ejer stort set alle danskere en computer, hvilket i den grad har skabt et behov for dygtige reparatører. De avancerede computere har nemlig ofte brug for en kærlig hånd. Det er netop her, at du kommer ind i billedet. I denne artikel vil vi hjælpe dig på rette vej, så du kan komme til at leve af din hobby.

Tekniker

Der er masser af interessante uddannelser

Selvom man kan komme langt i livet uden en lang og fancy uddannelse, så kan vi varmt anbefale dig at tage en uddannelse. Det vil nemlig ruste dig til et langt og velfungerende karriereliv. I sidste ende er det dog helt op til dig, om du vil tage en uddannelse, eller om du vil gå en anden vej.

Uanset om du er den boglige type eller ej, så vil vi gerne præsentere dig for nogle af tidens mest populære uddannelser på området. Drømmer du om at reparere og servicere computere, så bør du overveje en af følgende uddannelser:

  • Datatekniker (varighed: 4 ½ år)
  • It-supporter (varighed: 2 år)

Som udgangspunkt lukker ovennævnte uddannelser op for nogle spændende jobmuligheder. Du kan læse alt om de to uddannelser mht. varighed, adgangskrav, praktikmuligheder og meget mere på nettet. Det betaler sig at sætte sig ind i tingene, når det kommer til uddannelse og karriere.

Du kan evt. tage en snak med en studievejleder, hvis du har svært ved at træffe et valg.

Find en god praktikplads

En lang uddannelse er desværre ikke altid den direkte billet til et godt job. Det kan et succesfuldt praktikforløb til gengæld være. Det er i hvert fald et faktum, at det er betydeligt lettere at få et job som computer-reparatør, hvis man både har en faglig uddannelse og en smule erhvervserfaring med i rygsækken. Derfor er det af stor betydning, at du har held med at finde en god praktikplads. Du kan med god grund starte søgningen allerede i dag.

Bliv selvstændig eller gå på jagt efter et job

Har du altid drømt om at starte din egen forretning, så er det måske nu, at du skal udleve den drøm. Du skal dog være opmærksom på, at computer reparation er en konkurrencepræget niche, hvor der er kamp om kunderne. Du vil derfor ikke komme sovende til succes. Derudover skal du affinde dig med, at du kommer til at bruge megen energi på administrativt arbejde. Tiltaler det ikke dig, så bør du i stedet gå på jagt efter et job.